HBO's historie om den udvikling og nogle af de begivenheder der har præget orkestret og byen fra 1931 og frem til i dag…

1. Afsnit af Jørgen Hovgaard

HELSINGØR FÅR SIT BYORKESTER


1931 - 1945
 

Helsingør byorkester blev oprettet 13. oktober 1931, men fik officiel status den 4.juni 1934 da Helsingør Nordhavn blev indviet.

Besætningen var på 14 musikere – 12 blæsere og 2 janitsharer. Flere af musikerne havde gjort tjeneste i 2. regiments musikkorps som i 1923 sammen med regimentet var blevet forflyttet til Sønderborg, men som af bl.a. nok familiemæssige årsager havde valgt at blive i Helsingør, hvor de ernærede sig som musiklærere, spillede til baller, morgenmusik, spillede i Helsingør orkesterforenings orkester som var et 16 mands hornorkester eller var med i Andresens hornorkester. Byorkesterets første dirigent var Sofus Jensen som var flyttet med regimentsmusikkorpset til Sønderborg, men havde valgt at flytte tilbage til Helsingør med familien hvor han fik bopæl på Ørebakken. I musikkorpset var han musiker af 1.grad (overhornblæser) og hans instrument var kornet. (I næste artikel vil Sofus Jensens mangeårige store betydning for byorkesteret blive mere uddybet).

I 1935 ansøgte byorkesteret Helsingør magistrat om tilskud til afholdelse af et antal koncerter og magistraten meddeler tilbage at man har bevilliget penge til afholdelse af 7 folkekoncerter (kr. 220,- pr. koncert) imod at disse afholdes på musiktribunen på Sommariva hver fredag kl. 20. Programmerne til disse koncerter spændte meget bredt – lige fra marcher til ouverturer og valse, alle numre af en høj sværhedsgrad besætningen taget i betragtning. I årene der følger afgiver byorkesteret sine nu faste sommerkoncerter på Sommariva, hvor de lokale sangforeninger deltager i nogle af disse koncerter.

I 1939 havde der i Dagbladet været kritik fra flere tilhørere om at der var for langt ud til Sommariva og der blev derfor nu spillet koncerter på Solbakken, i Reberbaneparken, ved Kronborg skoven, Marienlyst slotspark og Nordhavnen -men Sommariva blev ikke glemt og fik den 8. og sidste folkekoncert med medvirken af de samlede lokale sangforeninger.

Nu følger der 5 krigsår hvor byorkesteret indirekte med sit valg af dansk repertoire (herunder sange) til sine koncerter, var med til at skabe et nationalt sammenhold i byen.

Den 26. september 1940 spilles der koncert på Axeltorvet med udelukkende dansk musik af bl.a. komponisterne; P. Heise, Lumbye, Carl Nielsen og Rygaard.

I året 1941 giver politimesteren i Helsingør tilladelse til afholdelse af koncerter, på betingelse af at orkesterets medlemmer ikke går i procession til og fra koncertpladserne.

13. juni 1941 ansøger byorkesteret kommunen om tilskud til afholdelse af friluftkoncerter i sommerens løb. I ansøgningen står der bl.a. ”Vi mener at tiden nu er inde til atter at lade dansk musik lyde i vore offentlige anlæg og orkesteret har med dette for øje stadigt afholdt øvelser trods tidernes ugunst”.

Den 8. juli 1941 bevilliger kommunen tilskud til afholdelse af 4 friluftkoncerter med det sædvanlige tilskud på kr. 220,- pr. koncert underskrevet af borgmester Peder Christensen.

I 1942/43 og 1944 benævnes koncerterne nu kommunale koncerter og en koncert på Solbakken samler 1500 tilhørere. Flere af koncerterne var henlagt til Sommariva med indlagte danske sange hvor publikum kunne og i høj grad sang med. Sommariva lå lidt udenfor byen og havde måske ikke tyskernes bevågenhed i samme grad som koncerterne inde i selve byen, så her kunne danskheden og de nationale følelser rigtig folde sig ud.

5. maj 1945 viser at orkesteret ikke forgæves havde holdt ud og sammen i alle krigsårene trods censur og knaphed på mange ting. I dagene op til 4. maj havde dirigenten Sofus Jensen arrangeret den nye ”Frihedssang af Knud Aage Riisager” ud til orkesteret. Den 5. maj om morgenen blev byorkesteret på under 1 time sammenkaldt for at skulle være med til at modtage den danske brigade som kom fra Sverige.

Da den første af DSB`s dampfærger, stod ind i færgelejet med det første kompagni af brigaden, stod byorkesteret klar og musicerede ved daværende færgeterminal og tusinder af Helsingoranere klappede taktfast brigaden gik i land til akkompagnement af byorkesteret. Det var en dag og begivenhed som mange nu afdøde musikere i byorkesteret ofte benævnte som den tids største arrangement i orkesterets historie.


Igennem alle årene fra orkesterets start i 1931 havde man haft et tæt og nært forhold til daværende borgmester Peder Christensen, som var den der gav tilladelse til at navnet Helsingør byorkester måtte bruges og med bl.a. hans hjælp og forståelse for musikkens store betydning i den svære tid, kom man velspillende også gennem de svære besættelsesår.

2. Afsnit af Henning Petersen

TRADITION OG FORNYELSER

1945-1970

Efter 15 år valgte Sofus Jensen i 1946 at stoppe som dirigent. Som efterfølger valgtes B.K. Bentsen, der i 5 år videreførte traditionerne. Det lykkedes efter behørig mikrofonprøve at opnå direkte radiotransmission 2 gange fra koncerter i Reberbaneparken. En af koncerterne er bevaret på grammofonplade; i øvrigt var der koncert i Reberbaneparken en gang om ugen i juni og august måned - som regel med mange tilhørere. Præcision var der også - bl.a. var det muligt at stille uret efter orkestrets 2. basunist, der mødte så præcis, at når han trådte ind ad lågen fra Lundegade, var der 5 minutter til koncertens start.

Økonomisk var det fra hånden og i munden. Den musikalske succes smittede ikke af på Magistratens bevillinger, og man måtte flere gange påpege risikoen for en lukning, før låget på kommunekassen blev løftet. I nogle år søgte man uden held de fleste kommuner i Nordsjælland om tilskud til koncerter. Men musikerne elskede jo at spille, og flere deltog da også aktivt, da Hjemmeværnsorkestret og Værftsorkestret blev oprettet. Gengangere var der igen, da Jernbaneorkestret kom til verden. At finde et egnet øvelokale var ikke let, og man flyttede rundt mellem Skt. Vincentsøstrenes store sal, Håndværkersangforeningens lokale, Skibsværftet og flere skoler indtil man sidst i 60’erne fik fast ophold på Helsingør Gymnasium. Der var naturligvis en del transport af instrumenter til og fra øvelokalet, og en vinterdag forulykkede en musiker på vej hjem på knallert. Det eneste der led overlast, var hans horn, der blev fladtrykt. Det blev klaret på værftet, og selv om det lignede krøllet sølvpapir spillede han på det i flere år.

I begyndelsen af 1950’erne var det tid til fornyelse, og det stod den nye dirigent Adler Christoffersen for. Nyt repertoire og tilgang af unge musikere satte gang i udviklingen. Et voveligt tiltag var en koncert på Sommariva med Wandy Tworek som solist. Det gik godt med 700 tilhørere, men knap så godt økonomisk. PR-virkning var der dog, og der fulgte nogle gode musikalske år. Koncert på Kronborg med tappenstreg til havnen og stemningsfuldt asfaltbal ved Færgegården.

Udflytning af koncerterne til de nye bebyggelser og de grønne områder, og senere kom Tikøb kommune med i koncertfordelingen. Den store nyhed var dog koncerter for elever på byens skoler, som viste sig at blive en tradition i 20 år. Instrumenter blev demonstreret og udvalgte numre spillet og fremtidens musikere muligvis fundet. Faneoptoget på Valdemarsdagen med Byorkestret i spidsen til Axeltorv var virkelig stort den gang så tæt på besættelsestiden.

Uden for Helsingør Kommune var orkestret helt eller delvis involveret i 1. maj optog i København og store Skt. Hansfester ved Furesøen, Tårbæk havn og i Holbæk Strandpark. Musikalsk forsøgte man at følge med tiden, nye musicals kom til og Beatles dukkede op og ind i orkestret sneg sig lejlighedsvis saxofoner, flere tromboner og trompeter – så syntes man det mindede lidt om Big Band.

I 10 år i 1960’erne var Gervig Christoffersen dirigent og med i denne omstillingsproces.

Endelig i 1967 blev der råd til ensartet tøj, blå blazer og grå bukser, og kommunen betalte halvdelen af udgiften.

I 1971 startede de årligt tilbagevendende ”Øresundmusik” -arrangementer og byens 3 blæseorkestre og de forenede mandskor afholdt fælleskoncert i Reberbaneparken med en masse omklædning for mange musikere, der spillede i to eller flere af orkestrene. Det var en succes, der blev gentaget de følgende år. Senere kom Pigegarden med, men det er en anden historie.

3. Afsnit af Anne-Lise Persson

BLÆSEORKESTRENES STORHEDSTID

1970-1990

”Vi kan blæse Helsingørs borgere et stykke; vi har i hvert fald alle muligheder for det” Således sagde Helsingør Byorkesters daværende formand Villy Sørensen i starten af 70’erne. Helsingør var nemlig på det tidspunkt en af de ganske få provinsbyer der kunne præsentere hele 5 blæseorkestre. – ”Det må dog nævnes, at enkelte musikere virker i både to og tre af disse orkestre, men det fortæller blot lidt om den interesse og spilleglæde disse mennesker har. Det må i højeste grad betragtes som et stykke kulturelt arbejde, man udfører uge efter uge året rundt, ikke blot for sin egen interesse men også for byens ansigt udadtil”. Orkestret er nu under ledelse af dirigent Poul Kjældgaard.

Helsingør Byorkester har nu eksisteret i mere end 40 år og medlemmerne bliver ældre og ældre, og i flere år har der slet ikke været tilgang, - men i starten af 70’erne kommer de første piger med i byorkestret – det er pigerne fra Helsingør Pigegarde der redder Helsingørs gamle byorkester. Det er åbenlyst, at der er glæde ved den livlige musik, når byorkestret spiller koncert og man er glad for at der kommer ny tilgang til byorkestret. Pigerne spiller også i byens øvrige tre hornorkestre: Jernbaneorkestret, Værftsorkestret og Hjemmeværnsorkestret. Alle har i de seneste år fået pigerne til at hjælpe sig. Fra byorkestrets start var medlemmerne uddannet i Frelsens Hær, FDF og DUI. Det var drenge fra disse organisationers børne- og ungdomsarbejde, der sikrede Helsingør sine fire hornorkestre.

Efter en koncert spurgte en fransk turist: ”Hvorfor er alle orkestrets damer så unge og smukke, mens næsten alle herrerne ser ud til at være bedstefædre? Svaret er ligetil: Her i Helsingør har vi jo en pigegarde bestående af ganske unge, yndige og dygtige piger. Når de bliver gamle – og det sker tidligt i denne branche – ja, hvor kan de så gå hen med deres musikalitet? Til Helsingør Byorkester, hvor de spreder stor glæde og sød musik, ikke alene blandt orkestrets herrer, men så sandelig også blandt tilhørerne.

est på Solbakken og Langebro i Ålsgårde. Byorkestret spiller 25 til 30 koncerter i Helsingør og omegn på en sæson, en stor del af disse koncerter var kommunalkoncerter, dvs. betalt af Helsingør Kommune.

Op igennem 70’erne fortsætter traditionerne med de succesrige friluftskoncerter i Reberbaneparken som samler hundredvis af glade borgere, skolekoncerter for kommunens skolebørn, Øresundsmusik, byfest i Tikøb, høstfest i Kvistgård, plejehjemskoncerter, midsommerf

I 1979 er det tid til nye uniformer igen, med stor hjælp fra kommunen får orkestret for første gang rigtige uniformer flotte jakker, bukser med galoner og kasketter, samme år modtages en ny fane af Danmarkssamfundet ved Valdemarsdagen på Kronborg.

I 1980 forbereder Byorkestret sig på sit 50 års jubilæum. Orkestrets formand på dette tidspunkt var Knud E. Madsen. Han var en meget aktiv mand for orkestret og gjorde et godt stykke arbejde for dets trivsel som bl. a. førte til at orkestret bevægede sig langt uden for byens grænser. Orkestret rejste i oktober 1981 på en 10 dages tur til Helsingørs venskabsby San Remo i Italien på en kombineret repræsentations- og ferietur. Rejsen blev gennemfør i samarbejde med San Remo-klubben, hvis formand på dette tidspunkt var ekspeditionssekretær Jens Theilgaard, som her arrangerede den tiende fællesrejse til San Remo, i alt 120 personer deltog i turen.

(Det var San Remo, der i sin tid tog initiativet. En delegation fra byen rejste til Norden for at finde en venskabsby. Ideen var simpelthen at knytte nord og syd sammen. Lederen af delegationen var daværende viceborgmester Nino Bobba, der var en mand med visioner om europæisk fællesskab. Bag denne idé var også forfatteren Hans Hartvig Seedorf, der holdt meget af San Remo. På vej til Sverige standsede man op i Helsingør for at overnatte på hotel Marienlyst. Det blev til et besøg på Kronborg, og her blev Nino Bobba så begejstret for Helsingør, at han ikke fandt det formålstjenligt at rejse videre. Borgmester Sigurd Schytz og formanden for turistforeningen dyrlæge Axel Stub-Nielsen blev tilkaldt – og så var samarbejdet etableret. Første besøg i San Remo fandt sted i 1954 og det var HIF’s ynglingehold i fodbold, der blev inviteret. Axel Stub-Nielsen fik så ide til den første store fællesrejse i 1957, hvor ikke færre end 400 helsingoranere deltog. Desuden har Helsingør Pigegarde deltaget i den berømte blomsterfest og idrætsfolk har gensidigt gæstet hinanden.)

Efter hjemkomsten blev der så holdt jubilæumskoncert og reception i gymnasiets store sal, med gaver og taler. Det hele blev i øvrigt optaget på bånd af professionelle lydfolk.

I slutningen af 80’erne kniber det igen med medlemstallet i orkestret - orkestret er ikke længere medlem af Dansk Musiker Forbund og er fra dette tidspunkt et amatørorkester uden tilhørsforhold, idet man fornemmede at kommunen også havde nedskrevet orkestrets tilhørsforhold til Helsingør By, i hvert fald rent økonomisk. Orkestret har et par turbulente år med få medlemmer og skiftende dirigenter – men takket være en dygtig musiker med stor spilleglæde og godt humør - Peder Guldager - klarede Helsingør Byorkester krisen. Ny bestyrelse kommer til og i 1989 formår man at få solotrompetist fra DR’s symfoniorkester Ole Andersen som dirigent og så kører det igen...……

4. Afsnit af Henning Petersen og Charlotte Strømberg

PARAT TIL NYE UDFORDRINGER

1990-2006

I starten af 1990’erne kører det igen for orkestret med Ole Andersen som dirigent og Sven Haastrup som formand. På Ole Andersens opfordring bliver orkestret nu til et Brass Band. Orkestret tager igen på udenlandsrejser til Skyttefest i Harzen med besøg i det nyåbnede Østtyskland, koncertturné i Kiel med særtog fra Helsingør. I 1991 får orkestret igen nye ”moderne” uniformer og afholder en flot 60 års jubilæumskoncert med solotrombonist Peter Schmidt og ”verdens bedste tubaspiller” Jens Bjørn Larsen begge fra Det Kgl. Kapel. Der er fuld fart på – men det kniber igen lidt med medlemstallet.

Efter 6 spændende år med Ole Andersen kommer en ny dirigent til, det er Pianisten Jørgen Villum – repetitør på Det kgl. Teater. En ny spændende periode og nok en orkesterrejse denne gang til ”solskinsøen” Bornholm og orkestret indspiller sin første CD live ved en forårskoncert i Kulturhuset ”Bølgen” med Ole Andersen som solist.

Anne-Lise Persson

valgt til formand for orkestret, og det satte gang i den udvikling, der er fortsat lige siden. Tilgang af musikere fra nær og fjern – deriblandt fra vores svenske broderland – samt gennemførelsen af nye idéer både til repertoire og spillesteder som virkede meget inspirerende for orkestret. Det blev efterhånden en tradition med gode professionelle solister og det gælder både sangere og instrumentalsolister. Deriblandt kan nævnes Kirsten Vaupel, Dario Campeotto, Michael Carøe, Johnny Reimar, Bjørn Tidmand, Ove Mynderup, Keld og Hilda Heick, Ole Andersen, Steen Hansen og Ketil Christensen.

Aktivitetscentret Hamlet er et af de steder, der har haft glæde af nogle af de nævnte solister, men også Toldkammeret, Borupgårdsteatret og Helsingør Musikteater er besøgt. Traditionen med regelmæssige orkesterrejser er fastholdt til steder som Prag, Lübeck, Sønderjylland og Usedom i Nordtyskland. Den seneste rejse fandt sted i år til Helsingørs venskabsby San Remo i anledning af orkestrets 75 års jubilæum, og det var en stor succes på alle måder. Ved 70 års jubilæet og igen i år er der indspillet musik-cd’er med hjælp fra ”Bølgen” i Ålsgårde.

I 1997 blev

Som musikalsk leder de seneste 7 år har orkestret haft stor glæde af Ib Nygaard Jespersen, tidligere dirigent for Den Kgl. Livgardes Musikkorps, som med sikker hånd og valg af repertoire har levet op til orkestrets slogan ”Populær underholdningsmusik siden 1931”. Under Ib Jespersens ledelse har orkestret udviklet sig fra at være et ”marchorkester” til et velspillende orkester med et meget stort og undertiden svært repertoire. Dette sidste har tiltrukket mange dygtige musikere. Orkestret har også haft stor glæde af Ib Jespersens ideer og hans omfattende bekendtskab inden for musikverdenen.

En dansk komponist; Bente Ibenfeldt har kastet sin glans over orkestret, og ved flere lejligheder tildelt orkestret ny musik, bla. ”Gråsten March”, ”A Song For Alexandra” og ”Romance for a Prince”. De to førstnævnte er at finde på orkestrets to seneste Cd’er.

Den udvikling der er i gang har gjort det naturligt, at orkestret i forbindelse med 75 års jubilæet skifter navn til Kronborg Brass Helsingør Byorkester, som passer fint til det repertoire der spilles. Det peger samtidig frem mod de næste 25 år, som med den nuværende dynamiske formand ser ud til at kunne bringe orkestret og Helsingørs borgere mange spændende oplevelser.

Velkommen til jubilæumskoncert på søndag den 8. oktober kl. 14. i den gamle historiske teatersal i Helsingør Musikteater. Der er lagt et spændende koncertprogram med bla. uropførelse af et til lejligheden komponeret musikstykke ”Rhapsody Helsingorensis” af Stig Sønderriis, komponeret over temaer og sange med tilknytning til Helsingør.

Helsingør Byorkesters ”jubilæums ÅR” er sponsoreret af;

Helsingør Kommune, Helsingør Byorkester, Nordea, Nordea Fonden, Scandlines, Aage Jensen & Søn, Sussies Busser, Toyota/B. Djarlo, Helsingør Musikteater, Wiibroe og Roskilde Bank.

80 års fødselsdag

Søndag den 29. januar 2012
i Helsingør Musikteater, Søstræde 4.

Dirigent: Mike Cholewa
Solister: Swing Sisters
 

Populær musik i bedste brassband stil.
Kronborg Brass inviterer til 80 års fødselsdagskoncert i Helsingør Musikteater søndag den 29. januar 2012 kl. 15. Danmarks populære sangertrio ”Swing Sisters” er med som solister. De vil synge alle de dejlige melodier fra deres CD ”4.maj 1945 Dagen vi aldrig glemmer”. Der er langt an til en fejende flot koncert med et festligt program. Der er gratis ad gang til koncerten som varer ca. 2 timer inkl. pause.
😎🤩🙃😘

Helle Rylander 12.02.2014 09:49

Det drejer sig om, at jeg er ved at registrere alt om det gamle Værftsorkester, og spørger om nogen ved noget eller har materialer liggende.Tlf. 28599055. Tak

Nyeste kommentarer

12.02 | 09:49

Det drejer sig om, at jeg er ved at registrere alt om det gamle Værftsork...

15.12 | 22:55

Det var interessant at se lidt om Kronborg Brass. Jeg må med skam melde...

22.08 | 10:46

Skønne billeder;)

07.10 | 18:16

Skål!