Helsingør Byorkester
som er Helsingørs ældste amatør blæseorkester har siden starten i 1931 medvirket ved utallige arrangementer i Helsingør og omegn og blev i begyndelsen hjulpet godt på vej af daværende borgmester Peder Christensen.
Kronborg Brass har nu fejret sit 85 års jubilæum med
gratis koncert i
oktober 2016 et brag af en koncert med Michael Carøe som solist :-) mere end 420 glade publikummer var samlet i Kulturværftets store sal.
Trods 85 år på bagen, er vi spræld levende og klar til forårskoncert 2017 med Jakob Sveistrup som solist.
Byorkestret fejret 75 år i 2006
og har i alle disse år sat sit præg på mangfoldige begivenheder både lokalt og i ind- og udland.
Orkestret har gennemgået en lang og spændende udvikling
og fremstår i dag som et Brass Band på 25 spilleglade musikere, som ved forskellige lejligheder spiller både opera, musical, march, jazz, vals og meget mere. Med andre ord populær orkester- og underholdningsmusik for enhver smag. Hver koncert byder på nye udfordringer for orkestrets medlemmer og nye oplevelser for publikum.
I gennem de sidste par år
har vi haft fornøjelsen af at have flere store solister bl.a. Keld og Hilda Heick, Johnny Reimar, Michael Carøe, Dario Campeotto, Bjørn Tidmand, Stine Schwennesen og Kirsten Vaupel, Liselotte Norholdt, Kirsten Siggaard, 3. Kgl. Sopraner, Steen Hansen på trombone samt solotrompetisterne Ole Andersen og Ketil Christensen.
Også rejseaktiviteter
er det blevet til gennem årene. Orkesteret har bl.a. spillet ved arrangementer i San Remo, Sverige, Harzen, Kiel, Husum i Sydslesvig, Lübeck samt på det berømte torv Starometska Nam i Prag. I anledningen af orkestrets 70 år gik turen til Sønderjylland og 75 års Jubilæumsrejse i 2006 til San Remo i Italien. Siden 2006 har vi været en tur på Ærø, i Riga, to gange i Calella i Spanien og senest i 2013 i Budapest. I 2014 var vi igen en tur i Spanien. I efteråret 2015 var vi på en dejlig bustur til Harzen😎